tirsdag den 22. juni 2010

Fars fødselsdag: UFO'er på banen

Kalle havde medbragt sin grønne UFO med lys - og havde også en med i gave til Vigga.


Endnu et flyvende objekt: Kallemand!

Det var kun Lars og her højgravide Louise, der kunne få æren af at sende Viggas UFO til vejrs. Far måtte pænt holde sig baggrunden og tage billeder.

Fars fødselsdag: Sæbebobler

De to søde børn er vilde med sæbebobler:


Kalle kan selv puste bobler.

Vigga forsøger...

"Se, Via!"

Det ligner måske en lille slåskamp, men Kalle og Vigga var faktisk gode til at deles om sæbeboblepusterpinden.

Fars fødselsdag

I går mandag d. 21. juni var det Allans fødselsdag. Han blev fejret over flere dage. Lørdag med vennerne til landskamp og poker, søndag med olderne (som havde passet Vigga) og bedstefar og Edith og mandag med besøg af moster Mette og Lars, Louise og Kalle.

"Tillykke Allando", havde moster Mette og Vigga skrevet.

Salatdamen

Fætter og kusine spiser is.

Hagl over Amager (og den onde mor)

I tirsdags havde Amager fornøjelsen af et helt afsindigt haglvejr. Inden helvede brød løs lå Vigga sødt og sov i klapvognen i haven. Og jeg lå indenfor i soveværelset og fik mig også en lille lur. Jeg vågnede brat af lyden af hagl og styrtede ned i haven til en grædende Vigga. Hun havde sparket både klapvognsdækken og dyne af sig og var drivvåd på hele underkroppen og havde en regntung ble. Jeg fik vognen ind under terrassens halvtag, hvor det larmede øredøvende højt, hvilket gjorde det stakkels barn endnu mere ked af det. Så vi tog turen gennem regnen og op i tørvejr i lejligheden. Haglen fortsatte alt imens Vigga blev trøstet og fik tørt tøj på og efterfølgende betragtede vejret fra sin sikre vinduesplads. Mange gange gentog hun "Det er helt hvidt" og "Vidda ked af det. Mor henter dig" (mig).