Så blev det december - og jeg har ikke skrevet siden oktober. Det er noget skidt. Hvad der også er noget skidt er, at jeg er sløj og sidder her med tæppe og løbende næse. Men lad mig udnytte tiden på sofaen med lidt skriverier...
Jeg vil fortælle om Viggas overgang fra vuggestuen til børnehaven. Det skete jo engang i sommer, og det burde have været fortalt for længe siden. Men bedre sent end aldrig. Den slags vigtige overgange i livet bør nedskrives! So here it goes:
Viggas vuggestue "Ingolf" har for os altid været et dejligt sted. En gammel hyggelig villa med tre stuer (gul, rød og blå), med lille legeplads og med en dejlig flok søde og omsorgfulde damer med solid erfaring - og ikke så meget fis!
I begyndelsen af denne sommer begyndte det dog at være lidt kedeligt for Vigga. Hun var efterhånden den eneste store på stuen og legede rigtig ofte baby. Sikkert inspireret af de mange nye små, hun til hverdag gik sammen med. Så vi ventede spændt på, om vi mon snart ville høre nyt ang. børnehaveplads (som man kan få tilbudt fra barnet er 2 år og 10 mdr.). Vigga nåede at blive tre år, og vi havde stadig intet hørt.
Men pludselig en dag i sommerferien lå der en besked på min telefonsvarer. En lidt stram dame, bad os hurtigst muligt sige ja eller nej til den plads, som vi jo havde fået tilbudt for næsten en måned siden! Hvad for noget??? Jeg fattede ingenting. Men opdagede så efter en snak med vuggestuen, at børnehavepladsbesked kommer elektronisk i ens "e-box". Og den tjekker jeg aldrig, fordi jeg kun bruger den til mine lønsedler - som jeg aldrig kigger på... Nå, men så blev jeg så meget klogere - og vi havde nu en børnehaveplads, som vi straks sagde ja tak til.
Børnehaven hedder Mælkevejen og ligger på Tycho Brahes Allé - ikke langt fra Rodosvej. Da Vigga og jeg besøgte børnehaven første gang, blev vi vist rundt af lederen Kristina. Efter ca. 15 min. ville Vigga hjem, men jeg sagde, at vi lige skulle se det hele og tale lidt mere med Kristina. Det passede ikke Vigga, og kort efter hev og flåede hun i mig og græd og græd, fordi hun ville hjem. Jeg var ret overrasket over reaktionen. Normalt er hun genert nye steder og klistrer sig til mig og vil ikke sige noget. Men her protesterede hun voldsomt og skreg og græd, så jeg nærmest ikke kunne høre, hvad lederen prøvede at fortælle. Vi blev enige om, at stoppe besøget og komme igen dagen efter. Denne gang var far også med, og det gik meget bedre. Vigga blev interesseret i dukkekrogen med barbiedukker, og Allan og jeg kunne i ro og mag tale med lederen og høre nærmere om stedet.
Efter en uges tid var Vigga kørt ind - og elsker nu sin børnehave og sine gode veninder Alma, Nadia, Salma og en masse andre.
Hver 3. uge er hun på "bushold" og kører med børnehavens bus til Tokkekøb Hegn, hvor børnehaven har en hytte.
Siden børnehavestarten er der sket rigtig meget med Viggas sprog. Hun har stadig sine små talefejl, men hendes ordforråd er kæmpestort og sætningskonstruktionerne bliver mere og mere rigtige og avancerede. Babylegene er afløst af masser af rollespilslege, hvor dyr og dukker taler sammen, hun leger kat, danser ballet, kan selv gynge i ringene, synger med på julekalendersangene og kan få en hel masse ud af ingenting. Hun kan tælle til 22 og sige ugens 7 dage. Kort sagt: et rigtig dejligt og glad barn med god fantasi og humor! Vi elsker sgu den tøs!
Vigga har tegnet en kanin.
Viggas grønne sok har moster Mette syet af bl.a. gammelt stof, som har minder i sig fra vores barndom (f.eks. det blomstrede "tå-stof", som er fra mormor Anettes forklæde). I øvrigt har nissen i år "pimp'et" Viggas sok med diamantknap og rose. Den orange sok er min, og er syet af min mor i sluthalvfjerdserne - dengang julen var orange...
For at føre traditionen videre har Moster Mette og jeg kreeret disse to julesokker til Lærke og Frida. Også her er der stof med minder; stof fundet i oldemor Ingelises hus, forklædestoffet, stof fra vores køjeseng på Åvej, kniplinger fra et gammelt pudebetræk fra Åle (hvor morfars faster og farbror boede) og silkebånd fra Lærke og Fridas dåb.
