tirsdag den 13. december 2011

Morsomheder fra mors huskelapper

Jeg prøver til stadighed at fastholde nogle af de sjove ordvekslinger, vi har med hinanden herhjemme. Og her er et par fra nogle gamle huskelapper, jeg har fundet mellem mine bunker på skrivebordet:

Vigga spiller Kaj og Andrea-spillet med moster:
Moster: Sig to dyr, der begynder med S (der hjælpes med ssss-lyd).
Vigga: Slange! Og....sssss... Sofa!

Vigga leger købmand: Det bliver lige firehalletres og firehallekroner.

Vigga: Mor, hvorfor hedder det en madkasse?
Mor: Fordi det er en kasse til mad.
Vigga: Når den er tom, så hedder det en tomkasse.

Vigga: Mor, jeg drømte, at jeg var ude at ride på en kamel.
Mor: Hvorhenne?
Vigga: Derude hvor de snakker tysk.

Mor: Hvorfor er du rød på hånden? Er det tusch?
Vigga: Nej, det er kuglepen... Eller det kommer fra en kuglepen.

- korrekt skal det være...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar