tirsdag den 26. juli 2011

Vi siger ABCDEFG... og klæder os ud...



Bemærk den hævede overlæbe efter styrt på løbecyklen.

Denne hovedbeklædning kaldte Vigga for en vinterkyse. Aha...





Vi har stadig 2 uger tilbage af sommerferien, og vi nyder at være så meget sammen med Vigga hver dag. Hendes sprog udvikler sig hele tiden (no wonder...) og der er kommet meget mere "sang" og betoning i udtalen alt efter situationen. Hun kan tælle til tyve (springer dog 14 over...?) og i dag sang hun næsten hele "Syngebetet" sammen med mig. Men jeg havde altså også - på opfordring fra den unge dame - sunget det og peget på alle bogstaverne i Pixialfabetet MANGE gange. (Pixialfabetet er i øvrigt en fødselsdagsgave fra morfar og Kirsten: 28 pixibøger - en for hvert bogstav - ophængt i en kæmpe plastiklomme).


Hun finder på eget initiativ sit eget navns bogstaver samt F'er (for far) rundt omkring og genkender også 1, 2 og 3. Og så kan hun lide at rime. Eller ime, som hun siger. For der er stadig mange ord, der er svære for hende at udtale korrekt - hvilket hun dog ikke lader sig mærke af. R er svært (vi skal gynge aktig, aktig aktig højt), k bliver til t (tat for mad), og y bliver til u (jeg kan ikke lide mure). Og så stammer hun en del. Men det er alt sammen noget, som vi ikke har tænkt os at være nervøse over.




Hun er blevet god til at tage tøj på selv (bluser er stadig svære) og skifter gerne selv til mere passende be-(ud-)klædning i løbet af dagen - som det ses herover.



PS: Der er mange billeder på vej - fra dametur til Jylland og fra sommerhuset i Bjerge... Men det tager tid at uploade billeder med Blogger. Jeg er i det hele taget ret træt af, at det er så trægt at arbejde med. Nogle gode råd fra jer bloggere derude...?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar