For en uges tid siden påbegyndte jeg et lille blogindlæg om nogle af de gymnastik/rytmik-hold Vigga har gået på. Min idé var at lave en slags anmeldelse af de tre steder, hun har gået, men jeg kom ikke rigtigt videre med det. Alle steder har været ok, men jeg har alligevel altid haft et eller andet klagepunkt (siger Allan og moster Mette...), f.eks. lærerens manglende engagement, for lidt udfordring, irriterende medgymnaster med vattede forældre osv.
Og hvorfor skriver jeg så om et indlæg, der aldrig blev til noget og om mine sure kommentarer ved aftensmaden efter hver gymnastiktime? Ja, det gør jeg, fordi vi nu har fundet et helt nyt og spændende gymnastikhold:
TIGERTRÆNING! Det er en blanding af børneyoga, akrobatik og kamplege. Vi har kun været der en gang, men det tegner rigtig godt. Læreren er nærværende og tydelig og en dygtig instruktør. Hun taler mest til børnene, men mellem linjerne også lidt til de voksne for lige at sige, hvad hver leg træner og udvikler. Eller for at give en opsang om, at voksne altså også bør lave regler med deres børn, inden man går i gang med en vild kildetur eller legeslåskamp. At kende og mærke sig selv og respektere andres grænser er en vigtig del af tigertræningen.
Vi legede tigre, der vågnede på savannen, strakte sig og drak vand, inden jagten på hjortene i den anden ende af salen gik ind. Bagefter var vi hunde, der skulle fange hinandens haler. Så stod den på akrobatik-stopdans og til sidst fægtede vi med skumgummisværd efter nøje aftalte spilleregler.
I går aftes, da jeg puttede Vigga, spurgte hun: "Hvornår bliver det onsdag? Er det ikke dér, vi skal til tigertræning? Det glæder jeg mig til!" Og det gør hendes mor også!
