mandag den 12. juli 2010
Sommerhus på Odden
D. 28. og 29. juni havde vi et par hyggelige dage i sommerhus med morfar, Kirsten, Mette, Lene, Mikkel og Emil. Vi fejrede Lenes fødselsdag med dejlig frokost, slappede i haven, så fodbold og tog til stranden.
Emil var ikke helt på toppen. Så det var godt at have moster som trækdyr og mor i hånden.
søndag den 4. juli 2010
Sankt Hans
Sankt Hans aften passede vi Emil. Bålene på Amager Strand blev først tændt omkring kl. 22.00, og det syntes vi var for sent for begge børn (selvom Vigga for tiden ligger og synger i sin seng meget længe førend hun sover... nogle gange helt til kl. 22.30). I stedet blev der savet brænde og gamle juletræer til vores eget lille Sankt Hans-bål i bålfadet.
Da Emil vågnede på madrassen ved siden af min seng næste morgen, havde han lidt ondt i maven. Jeg foreslog, at han skulle have lidt at drikke eller spise, men han mente selv, at det nok ville hjælpe, hvis han gik ind og så lidt fjernsyn. Vi afprøvede idéen med positivt resultat!

Da Emil vågnede på madrassen ved siden af min seng næste morgen, havde han lidt ondt i maven. Jeg foreslog, at han skulle have lidt at drikke eller spise, men han mente selv, at det nok ville hjælpe, hvis han gik ind og så lidt fjernsyn. Vi afprøvede idéen med positivt resultat!
tirsdag den 22. juni 2010
Fars fødselsdag: UFO'er på banen
Fars fødselsdag
I går mandag d. 21. juni var det Allans fødselsdag. Han blev fejret over flere dage. Lørdag med vennerne til landskamp og poker, søndag med olderne (som havde passet Vigga) og bedstefar og Edith og mandag med besøg af moster Mette og Lars, Louise og Kalle.
"Tillykke Allando", havde moster Mette og Vigga skrevet.
Hagl over Amager (og den onde mor)
I tirsdags havde Amager fornøjelsen af et helt afsindigt haglvejr. Inden helvede brød løs lå Vigga sødt og sov i klapvognen i haven. Og jeg lå indenfor i soveværelset og fik mig også en lille lur. Jeg vågnede brat af lyden af hagl og styrtede ned i haven til en grædende Vigga. Hun havde sparket både klapvognsdækken og dyne af sig og var drivvåd på hele underkroppen og havde en regntung ble. Jeg fik vognen ind under terrassens halvtag, hvor det larmede øredøvende højt, hvilket gjorde det stakkels barn endnu mere ked af det. Så vi tog turen gennem regnen og op i tørvejr i lejligheden. Haglen fortsatte alt imens Vigga blev trøstet og fik tørt tøj på og efterfølgende betragtede vejret fra sin sikre vinduesplads. Mange gange gentog hun "Det er helt hvidt" og "Vidda ked af det. Mor henter dig" (mig).
mandag den 31. maj 2010
Fødselsdag
2. Pinsedag holdt vi min fødselsdag i haven med den nærmeste familie. Først med hjemmebagte boller, lagkage og kakao, og senere grillmad - årets første.


Far og Kirsten og fam. Mikkelsen havde ryddet op og ud og havde en hel masse sager med til den efterfølgende weekends loppemarked på Rodosvej. Alle kasser og sække blev endevendt - vi skulle jo nødigt sælge noget på loppemarkedet, som en af os liiiige stod og manglede. Eller kunne huske fra Åvej 21. Og det endte da også med at næsten alle fik noget med hjem.
Denne Madonna-sag var der dog ingen, der faldt for (selvom Lene havde et godt øje til hende). Men det var der til loppemarkedet. 30 kr. gik hun for. 

Abonner på:
Opslag (Atom)