onsdag den 25. juli 2012

Dejlig dag i Hundested

Vigga og jeg har været i Hundested hele dagen. Først ved Trekanten, så Lynæs og til sidst hygge, havevandning og trapezopvisning i haven hos morfar og Kirsten.

tirsdag den 24. juli 2012

Hilsen fra søens folk

Sejlede fra Svendborg i formiddag. Flot bro og smuk solnedgang. I skrivende stund ligges der for svaj (anker) ud for Sejerø.

mandag den 23. juli 2012

Mariehønen Evigglad

- gik tur på havehandsken. Vigga er stadig ikke den helt store dyreelsker, når det kommer til nærkontakt med småt og stort kravl. En god stor havehandske er rar at have, når man alligevel er lidt nysgerrig.

Salon Moster

Nikoline Bibi Tulle To År!

Hyggelig fødselsdag i Vestervangen med flot kage og dejligt vejr. Vigga og fødselsdagsbarnet legede uhyggelige lege i legehuset. Der blev brølet og skreget og grinet for fuld udblæsning!

søndag den 22. juli 2012

Aftentur til Amager Strand

Vigga og jeg spiste aftensmad på Allehånde Café (link), der ligger fortøjret ved Amager Strand. Allan er ude at sejle med nogle venner (sejler fra Fredericia i morgen), så han var ikke med.
Caféens navn må hentyde til, at her tales meget tegnsprog. Da jeg bestilte ved baren, stod der en kvinde og oversatte min bestilling til den døve tjener i baren. Speciel og god oplevelse, dejlig mad og god udsigt direkte til skibe og kajakker. Og flyene fra Kastrup.

Cirkus Summarum - i teltet

Svært at tage billeder i det kraftige scenelys...