Mødre, der ikke skriver i Barnets bog, skriver blog...

I min mødregruppe er der en mor, der altid - på trods af et sygdomsramt og lidt besværligt barn - har skrevet ned og taget billeder og ordnet det hele i diverse mindebøger om graviditet, fødsel, barnedåb, fødselsdag osv. Hun har præcis tjek på, hvornår den og den tand dukkede op, de første skridt, første ord, første dit og dat. Jeg bøjer mig i støvet over hendes overskud - og håber, at Vigga bliver tilfreds nok med, at hendes mor har skrevet i ny og næ på denne blog (og krydser så fingre for, at det hele ikke forsvinder i cyper space...). Så kære læser: Når jeg nogle gange kører lidt ud af tangenterne og dvæler lidt for meget ved, hvad vores lille håb nu kan af det ene og det andet, så er det altså ikke for at trætte jer. Det er for at min egen og Viggas skyld - så vi ikke glemmer det.

I denne og sidste weekend har vi været til barnedåb hos henholdsvis grandfætter Noah og grandkusine Trille. Vigga har været meget optaget af, at vi skulle feste for de små og holde "barnedås". Og at de små "blir ik ked af det", når de skal have vand i håret - ligesom hun heller ikke længere gør det, når hun skal have vasket hår. Hun ER nu blevet overbevist om, at det faktisk passer, at man ikke får vand og sæbe i øjnene, så længe man bare kigger op i loftet.

I torsdags var morfar og Kirsten på besøg til stegt flæsk. Der blev leget, læst og lagt puslespil. Ren hygge. Vigga elsker alle de bøger og spil, vi låner på "teket" og ved godt, at man skal være ekstra forsigtig med dem. Vi læser som regel to bøger inden sovetid, og for tiden er det bøger med sange, rim og remser, der hitter.

Vigga kan selv synge en del sange efterhånden (selv om hun dog ikke altid får slutningen med): Tommelfinger, Lille Peter Edderkop, Tornerose var et vakkert barn, Bjørnen sover og fødselsdagssangen kører rimeligt for tiden. Og så er der medley´er med et væld af børnesangsbrudstykker krydret med hjemmelavet spontansang.

Når hun er lagt i seng, plejer jeg at synge en enkelt sang for hende. Da hun var lille, sang jeg første vers af Sov sødt barnlille. Den blev senere afløst af Lille sky gik morgentur, som jo ellers ikke er en sovesang. Men den virkede i lang tid som en god afleder, når hun var vred og overtræt. I en periode har jeg sunget Bamses Klokken er mange, snart er det nat, men den er røget ud igen til fordel for klassikeren Elefantens vuggevise. Den beder hun om hver aften: "Lille Jumbo og visselul, mor. Og gammel struds og næsehorn. Og zebra og tiger". Ja, ja, Vigga jeg skal nok huske dem alle sammen... Her til aften spurgte hun, hvor alle dyrene i sangen bor. Jeg svarede så godt jeg kunne, men måtte melde pas på den sidste: "Hvor bor visselul?"

Som det fremgår vil Vigga gerne have styr på, hvor folk (og dyr) bor. Og hun har tjek på hvem der bor i Holbæk, Regstrup, Hundested, Valby, Hagested, Nørrebro og Søborg. Og Himlen...

Tre holdere er ikke spor for mange, når der er tale om en så fin og dyrebar lille dame som kusine Nikoline - nu også med mellemnavnet Bibi, som er Kalles navn for sin babylillesøster.