tirsdag den 10. juli 2012

Vigga 4 år!

I lørdags blev Vigga 4 år og hun blev vækket med sang af mor og far. Hun satte sig op i sengen uden at kigge på os, og under hele sangen sad hun med ryggen til os. Det var åbenbart lidt svært at være dagens midtpunkt. Hun tøede dog hurtigt op og var i hopla, da vi holdt vi fødselsdag i haven sammen med næsten 40 gæster. Jeg havde lavet en slotskage, som dog slet ikke blev, som jeg havde forestillet mig. Havde tænkt mig meget mere hvidt og prinsessenysseligt. Men denne lidt mere troldeagtige huleborg faldt i god jord hos fødselsdagsbarnet. Efter kagen, boller og frugt var der cirkusforestilling med Cirkus Lala: en scene fra Cykelmyggen Egon, hvor dansemyggen Dagmar lærer næsehornsbillen at danse ballet, verdens stærkeste mand, linedanser, slangetæmmer fra Indien og den fantastiske russiske akrobattrio. Flot flot forestilling. Tusind tak, moster Mette. Og tak til alle gæster for en dejlig dag og flotte gaver. Vigga har fra morgen til aften nydt at lege med alle sine nye sager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar