onsdag den 11. juli 2012
Sommerhus i Bjerge
Vi kørte til bedstefars sommerhus tirsdag aften og har i dag hygget lidt ved stranden og været en tur i Kalundborg. Vi besøgte Vor Frue Kirke og labyrinten foran, egnsmuseet med særudstilling om påklædningsdukker samt et par genbrugsbutikker, som plejer at give gevinst. Og også denne gang.
tirsdag den 10. juli 2012
Mobilblogger med bøvl
Jeg er glad for min nye telefon og glad for at have fundet ud af at lave blogindlæg direkte fra den. Så mangler jeg så (blandt meget andet) at få kontrol over rækkefølgen billederne placeres i. Lige nu vælter billederne ind i en rækkefølge, jeg slet ikke har bedt om, og der går kuk i kronologien... Hm.
Nu prøver jeg så igen:
Nr. 1: Vigga laver fødselsdagsinvitationer til busholdet
Nr. 2: Det færdige resultat
Nr. 3: Vigga tager fodbad
Nr. 4: I Ørstedparken
Nr. 5: Kalles fødselsdag
Nr. 6: Vigga skriver bogstaver på iPad
Nå, det lykkedes ikke... Men I kan alligevel nok gætte hvad, der er hvad...
Nu prøver jeg så igen:
Nr. 1: Vigga laver fødselsdagsinvitationer til busholdet
Nr. 2: Det færdige resultat
Nr. 3: Vigga tager fodbad
Nr. 4: I Ørstedparken
Nr. 5: Kalles fødselsdag
Nr. 6: Vigga skriver bogstaver på iPad
Nå, det lykkedes ikke... Men I kan alligevel nok gætte hvad, der er hvad...
Vigga 4 år!
I lørdags blev Vigga 4 år og hun blev vækket med sang af mor og far. Hun satte sig op i sengen uden at kigge på os, og under hele sangen sad hun med ryggen til os. Det var åbenbart lidt svært at være dagens midtpunkt. Hun tøede dog hurtigt op og var i hopla, da vi holdt vi fødselsdag i haven sammen med næsten 40 gæster. Jeg havde lavet en slotskage, som dog slet ikke blev, som jeg havde forestillet mig. Havde tænkt mig meget mere hvidt og prinsessenysseligt. Men denne lidt mere troldeagtige huleborg faldt i god jord hos fødselsdagsbarnet. Efter kagen, boller og frugt var der cirkusforestilling med Cirkus Lala: en scene fra Cykelmyggen Egon, hvor dansemyggen Dagmar lærer næsehornsbillen at danse ballet, verdens stærkeste mand, linedanser, slangetæmmer fra Indien og den fantastiske russiske akrobattrio. Flot flot forestilling. Tusind tak, moster Mette. Og tak til alle gæster for en dejlig dag og flotte gaver. Vigga har fra morgen til aften nydt at lege med alle sine nye sager.
onsdag den 4. juli 2012
Skoldkopper
D. 16. juni begyndte de første skoldkopper at vise sig på Viggas skulder og derefter gik det stærkt. Hun nåede op på 130-140 stykker. Hun havde feber et par dage, var lidt plaget af kløe, men klarede sig fint igennem med meget lidt tøj og rigtig meget tv.
tirsdag den 3. juli 2012
Allan 40 år
D. 21. juni fyldte Allan fyrre og vi fejrede ham med morgenfødselsdagssang og gaver, bl.a en iPad. Om aftenen var vi ude at spise på Tonys med farfar og Helle. Og nogle trolde.
Om lørdagen var familien til frokost i haven og vennerne til poker om aftenen.
Mette og jeg havde kreeret kagen.
mandag den 2. juli 2012
Indlæg nr. 200! For første gang via mobilen.
Vigga har i dag holdt fødselsdag for busholdet. Pga. ferie kom der kun seks børn og to voksne. Det var en hyggelig formiddag med leg i hele huset og i haven. Menuen var tortillas og sommerfuglelagkage.
tirsdag den 5. juni 2012
På to hjul!
Vigga kan nu selv køre på tohjulet cykel. Uden støttehjul, pind eller andre hjælpeforanstaltninger. Og i dag kunne hun selv starte og stoppe uden hjælp. Hun er stolt som en pave - ligesom sin mor, som da gerne lige vil understrege, at Vigga endnu ikke er fyldt 4 år!
Vi siger tak til den trehjulede for pedaltræning og til løbecyklen for balancetræning. Og til vejsalg i Høve, der havde en billig to-hjuler i passende størrelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)







































