Hallelula!

Julen og Messias-koncerterne nærmer sig. Så vi må se at få lært det Halleluja-kor:

Vi er her endnu...

Uhhh, det er godt nok længe siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Beklager...
Det er nu ikke fordi, at der ikke har været noget at fortælle om i forhold til Viggas udvikling. Hun drøner afsted på flere fronter - og vi må hver dag se på hinanden og sige: Hun ER sgu da en kvik/sjov/kærlig/klog/dygtig/osv. lille unge. Men det er vel det, forældre gør...
Billedet herunder er fra i dag, hvor Vigga og jeg tog en sen eftermiddagscykeltur til stranden. Vi afprøvede vintertøjet og den nye anløbsbro, og fik en snak om månen, mågerne og en gøende hund, der savnede sin far. Og da mørket for alvor faldt på, ville hun i øvrigt gerne hjem.
På turen hjem sang hun "Skorstensfejren gik en tur" med nye tekst: Måne måne månemand, måne, måne, månemand, månemand, måne, måne, månemand. Halvvejs hjemme blev teksten udskiftet med Månepige.
Efter aftensmaden legede vi putteleg: Man skiftes til at putte hinanden med tæppe, smækkys og godnatsang. Og den der puttes skal ligge helt stille med lukkede øjne. Det er en sand fornøjelse at ligge der på gulvet med lukkede øjne med et tørklæde over sig og lytte til Vigga, mens hun hviskesynger "Elefantens vuggevise".
Det hyggelige og fornøjelige forsvinder desværre temmelig meget, når den rigtige putning står på. For hun kravler konstant ud af sin seng og drøner ind i stuen. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi følger hende tilbage i seng i løbet af en aften, men det er mange!
Vi håber, det er en fase, der bare skal overståes. Og at hun begynder at sove lidt tidligere på aftenen, når vi på et tidspunkt dropper hendes middagslur...

Mødre, der ikke skriver i Barnets bog, skriver blog...

I min mødregruppe er der en mor, der altid - på trods af et sygdomsramt og lidt besværligt barn - har skrevet ned og taget billeder og ordnet det hele i diverse mindebøger om graviditet, fødsel, barnedåb, fødselsdag osv. Hun har præcis tjek på, hvornår den og den tand dukkede op, de første skridt, første ord, første dit og dat. Jeg bøjer mig i støvet over hendes overskud - og håber, at Vigga bliver tilfreds nok med, at hendes mor har skrevet i ny og næ på denne blog (og krydser så fingre for, at det hele ikke forsvinder i cyper space...). Så kære læser: Når jeg nogle gange kører lidt ud af tangenterne og dvæler lidt for meget ved, hvad vores lille håb nu kan af det ene og det andet, så er det altså ikke for at trætte jer. Det er for at min egen og Viggas skyld - så vi ikke glemmer det.

I denne og sidste weekend har vi været til barnedåb hos henholdsvis grandfætter Noah og grandkusine Trille. Vigga har været meget optaget af, at vi skulle feste for de små og holde "barnedås". Og at de små "blir ik ked af det", når de skal have vand i håret - ligesom hun heller ikke længere gør det, når hun skal have vasket hår. Hun ER nu blevet overbevist om, at det faktisk passer, at man ikke får vand og sæbe i øjnene, så længe man bare kigger op i loftet.

I torsdags var morfar og Kirsten på besøg til stegt flæsk. Der blev leget, læst og lagt puslespil. Ren hygge. Vigga elsker alle de bøger og spil, vi låner på "teket" og ved godt, at man skal være ekstra forsigtig med dem. Vi læser som regel to bøger inden sovetid, og for tiden er det bøger med sange, rim og remser, der hitter.

Vigga kan selv synge en del sange efterhånden (selv om hun dog ikke altid får slutningen med): Tommelfinger, Lille Peter Edderkop, Tornerose var et vakkert barn, Bjørnen sover og fødselsdagssangen kører rimeligt for tiden. Og så er der medley´er med et væld af børnesangsbrudstykker krydret med hjemmelavet spontansang.

Når hun er lagt i seng, plejer jeg at synge en enkelt sang for hende. Da hun var lille, sang jeg første vers af Sov sødt barnlille. Den blev senere afløst af Lille sky gik morgentur, som jo ellers ikke er en sovesang. Men den virkede i lang tid som en god afleder, når hun var vred og overtræt. I en periode har jeg sunget Bamses Klokken er mange, snart er det nat, men den er røget ud igen til fordel for klassikeren Elefantens vuggevise. Den beder hun om hver aften: "Lille Jumbo og visselul, mor. Og gammel struds og næsehorn. Og zebra og tiger". Ja, ja, Vigga jeg skal nok huske dem alle sammen... Her til aften spurgte hun, hvor alle dyrene i sangen bor. Jeg svarede så godt jeg kunne, men måtte melde pas på den sidste: "Hvor bor visselul?"

Som det fremgår vil Vigga gerne have styr på, hvor folk (og dyr) bor. Og hun har tjek på hvem der bor i Holbæk, Regstrup, Hundested, Valby, Hagested, Nørrebro og Søborg. Og Himlen...

Tre holdere er ikke spor for mange, når der er tale om en så fin og dyrebar lille dame som kusine Nikoline - nu også med mellemnavnet Bibi, som er Kalles navn for sin babylillesøster.

Farvel oldemor

I mandags sov min mormor, Viggas oldemor, stille ind på Arresødal Hospice. Hun var i trygge og omsorgsfulde hænder i rare omgivelser, og når nu kræften havde overtaget, var det trods alt en fin måde at dø på.
Det er så trist, at hun er død og vi vil tit komme til at savne hende. Hun var den af mine bedsteforældre, som jeg altid har haft det næreste forhold med. En rigtig god og sød mormor.
I morgen skal hun bisættes fra Skævinge Kirke. Vigga skal selvfølgelig med, og som altid når vi skal nogen steder hen, har jeg forsøgt at forberede hende på, hvad vi skal. Men du milde, hvor er det svært, så jeg holder mig til de store linjer: Oldemor Inge Lise er død. Hun er højt oppe i himlen nu, men man kan ikke se hende. I morgen skal vi i kirke og synge sange for oldemor og give hende blomster.
Vigga foreslog, at vi skulle synge Tommelfinger... Det er jeg sikker på, oldemor sætter pris på.

Fra mormors 80 års fødselsdag. En glad fødselar omgivet af sine sønner.

Julen 2008

Første gang Vigga og oldemor hilser på hinanden (Juli 2008)

Mormor var med, da jeg holdt fødselsdag i maj. Det var sidste gang hun besøgte Rodosvej.

Godnat

Vores adrætte og frygtløse datter havde fundet ud af, hvordan man forcerer tremmerne i sengen. Så for at undgå ulykker har vi taget tremmerne af. De første par aftener var det spændende, at man efter puttetid nemt kunne rende ind i stuen eller over i mor og fars seng. Denne aften nåede hun dog ikke så langt, inden søvnen fik overtaget:

Pottetræning Light

Lykken er at sidde på potten og læse. Der er dog endnu ikke gevinst så ofte...

Kusine Nikoline

Viggas lille nye kusine kom til verden d. 22. juli. Vi fik lov at besøge den lille familie allerede et par dage efter fødslen, som heldigvis gik hurtigere og var mindre smertefuld end første gang.
Stort tillykke til hele Cirkus Vestervangen!

Vigga fik lov at holde lille "Liddeline".

Storebror Kalle

Watch and learn, Vigga!