søndag den 18. marts 2012

Syg, syg, syg...


Øv, hvor har vi været syge den seneste uges tid. Tilsammen har vi haft en god blanding af ondt alle vegne, feber og bræk.
Her er en feberramt pige som hverken gad blåbær i kop eller Askepot på computeren. Så er man altså syg!
I går var vi til Rosa fra Rouladegades Kagekoncert i Viften i Rødovre. Efter en lang lur på sofaen og lidt panodil klarede Vigga koncerten i fin stil. For der var ikke noget at rafle om; hun VILLE afsted!

Sur, sur, sur.

Her Allans første hjemmelavede surdej!


Og her er et par dejlige surdejsbrød.

F for februar

F for Forbrugerklage. Sur lærerinde ville ikke finde sig i kulsort saltskrue og ostepops uden krydderi. Hun klagede - og fik en kasse med lidt af hvert og en check på 80 bobs!
F for Fisk - i Danmarks Akvarium. Morfar havde et gavekort, han ikke selv kunne nå at bruge (fordi han og Kirsten skulle på ferie - igen!). Vi fik kortet og havde en hyggelig tur til det gamle akvarium, som snart afløses af et nyt og kæmpestort "Den blå planet", som åbner her på Amager i 2013 http://www.akvarium.dk/denblaaplanet.html

F for morFars FastelavnsFødselsdag. Her sommerfugleLærke med krone.
F for Fjantede og Fantastisk Fotogene Fjolser
F for Frida og Lærkes Første år! Flødeskum, Flag og Fest!

tirsdag den 21. februar 2012

Billeder fra mobilen

Seneste nyt fra bogstavfronten: Vigga kan skrive sit eget navn, og i går skrev hun også mor (dog med hjælp til det svære R). Og så kan hun næsten alle Halfdans bogstavrim udenad. I øvrigt kan vi varmt anbefale Sigurds ABC.



En stille stund mens vi venter på brunch på Bizarro.


Bagning med far og Assistenten - vores nye ven/køkkenmaskine. Fastelavnsboller med marcipan og æble.


Prinsessekostume made by moster Mette.


Snørrebåndsspisningskonkurrence til fastelavn i børnehaven. Vigga er i dronningekostume made by moster Mette - igen!


Ny lilla kuffert. Klar til ferie hos morfar og Kirsten, mens mor og far tog en overnatning på Havreholm Slot.

mandag den 9. januar 2012

Julesnak

Bare lige en samling små historier fra juleferien:




Normalt vågner Vigga i godt humør og med et "Mor, er det morgen nu?". Frisk og glad står hun op og er klar til en ny dag. Men en morgen vågnede hun og opdagede, at jeg havde hængt fotografiet af alle børnehavebørnene op over hendes seng. Og det første jeg hørte fra hende denne morgen var et meget vredt og højt: "Det dumme billede skal ikke hænge dér!".
Bevares!


En anden morgen var snakken noget anderledes:
Mig: Har du sovet godt?
Vigga: Ja, og jeg har slet ikke drømt nogen drømme som helst!


Mor, du er den bedste bedste mor, jeg aldrig har set...


Vigga og moster Mette leger med påklædningsdukker (julegave fra bedstefar). Dukkerne er fint klædt på.
Mette: Hvor skal de hen?
Vigga: Til Portugal.
Mette: Hvordan kommer vi derned?
Vigga: Vi holder bare hinanden i hånden.
(her kan man enten vælge at se noget Peter Pan-agtigt drømmeflyveri for sig. Eller konkludere at Vigga tror, at Portugal er en slags Netto...)


Vigga og jeg ser julehilsner på Ramasjang (børnetvkanal) juledag. Store Nørd brænder julelandskaber af og tænder fyrværkeri i juletræet.
Vigga: Det er ikke en dejlig jul, det der!

Og det kan man vel kun sige, når man selv har oplevet en rigtig dejlig jul!

tirsdag den 13. december 2011

På loftet sidder nissen!

Vi har en nisse oppe på loftet! Vi tror, det er en pige, og hun kommer hver nat og putter en gave i Viggas julesok. Nogen gange er der også en gave til mor (far har ikke fået nogen endnu. Mærkeligt. Der må gøres noget). Nogen gange driller vores nisse. Hun har lånt rigtig meget af vores gavepapir. Og hun har brugt nogle af Viggas underbukser til at pakke en gave ind med og har puttet en guldengel ned i havregrynen.
I forgårs satte vi lidt risengrød ud på trappen - og næste morgen var det hele spist!
Det er hyggeligt med sådan en lille nisse!


Viggas grønne sok har moster Mette syet af bl.a. gammelt stof, som har minder i sig fra vores barndom (f.eks. det blomstrede "tå-stof", som er fra mormor Anettes forklæde). I øvrigt har nissen i år "pimp'et" Viggas sok med diamantknap og rose. Den orange sok er min, og er syet af min mor i sluthalvfjerdserne - dengang julen var orange...

For at føre traditionen videre har Moster Mette og jeg kreeret disse to julesokker til Lærke og Frida. Også her er der stof med minder; stof fundet i oldemor Ingelises hus, forklædestoffet, stof fra vores køjeseng på Åvej, kniplinger fra et gammelt pudebetræk fra Åle (hvor morfars faster og farbror boede) og silkebånd fra Lærke og Fridas dåb.

Morsomheder fra mors huskelapper

Jeg prøver til stadighed at fastholde nogle af de sjove ordvekslinger, vi har med hinanden herhjemme. Og her er et par fra nogle gamle huskelapper, jeg har fundet mellem mine bunker på skrivebordet:

Vigga spiller Kaj og Andrea-spillet med moster:
Moster: Sig to dyr, der begynder med S (der hjælpes med ssss-lyd).
Vigga: Slange! Og....sssss... Sofa!

Vigga leger købmand: Det bliver lige firehalletres og firehallekroner.

Vigga: Mor, hvorfor hedder det en madkasse?
Mor: Fordi det er en kasse til mad.
Vigga: Når den er tom, så hedder det en tomkasse.

Vigga: Mor, jeg drømte, at jeg var ude at ride på en kamel.
Mor: Hvorhenne?
Vigga: Derude hvor de snakker tysk.

Mor: Hvorfor er du rød på hånden? Er det tusch?
Vigga: Nej, det er kuglepen... Eller det kommer fra en kuglepen.

- korrekt skal det være...